KirCACS er kiropraktorernes eget journalsystem. Det har det været lige fra begyndelsen og hele vejen fra ide til i dag har inddragelse af kiropraktorklinikkerne været en nøgleværdi.
Vi har IT-udviklere til at tage sig af det tekniske, men udviklingen af KirCACS er foregået i samarbejde med kiropraktorer for kiropraktorer længe før den første version af systemet blev præsenteret for klinikkerne - og sådan vil det fortsætte med at være.
KirCACS’s brugere er og vil altid være en vigtig del af systemet. Vi lytter til vores brugere og lægger stor vægt på at inddrage dem og give dem indflydelse på, hvordan KirCACS skal se ud i fremtiden.
KirCACS-brugere bliver hørt og orienteret direkte om KirCACS’s udviklinger på brugergruppemøder, og vi nedsætter arbejdsudvalg bestående af KirCACS-klinikker til at arbejde med forskellige opgaver, når der er behov for det. Og så har vi et ticketsystem, hvor brugerne både kan få hjælp når de har behov for det og kan komme med gode ideer til forbedringer og ændringer i KirCACS.