Fokusområder
Webbaseret
KirCACS er webbaseret og virker på alle computerplatforme (Windows, OSx eller Linux). Dette gør systemet yderst attraktivt og økonomisk, for det kræver ikke dyre investeringer i programmer, servere og ekstra teknisk udstyr. Alt man behøver, er en computer, en internetforbindelse og et abonnement.
Derfor slipper du for lokal installation og opdatering af programmer, som skal geninstalleres, hvis man skifter computer.
Adgangen via en webbrowser sikrer, at systemet opdateres løbende af udvikleren, så man altid arbejder i den nyeste version af KirCACS og opdateringer implementeres hos alle abonnementer.
Fokus på kvalitet
KirCACS giver din klinik ordnede forhold, hvor der er styr på aftalerne og gennemsigtighed i hele processen og abonnementet. Der står ikke noget ”med småt” og du ved lige præcis, hvad din aftale indeholder fra det øjeblik, du tegner abonnementet.
KirCACS er udviklet af kiropraktorer for kiropraktorer og med kiropraktorernes behov for øje. Der har fra første øjeblik været fokus på udvikling og kvalitetssikring, og der er fortsat fokus på at være branchens bedste journalsystem. Derfor udvikler og kvalitetssikrer vi løbende, så vi hele tiden er på højde med de krav og ønsker, klinikkerne har til deres journalsystem.
Journalsystemet er bygget systematisk op omkring diagnosekodning og et struktureret indtastningsforløb i foruddefinerede felter, der gør datafangsten ensartet og sammenlignelig.
Koder og hjælpetekster er udarbejdet iht. ICPC-2-dk systemet.
Med et KirCACS abonnement er der også styr på lovgivningen i henhold til Sundheds- og Persondataloven med fokus på ansvarsforholdet mellem dataejer og databehandler.
KirCACS holder styr på dine data på en systematisk og sikker måde. Der bliver taget back-up af al data hver dag, og data bliver krypteret og opbevaret ifølge faste standarder, så data altid er sikret, tilgængelig og læsbar.
Klinikinddragelse
KirCACS er kiropraktorernes eget journalsystem. Det har det været lige fra begyndelsen og hele vejen fra ide til i dag har inddragelse af kiropraktorklinikkerne været en nøgleværdi.
Vi har IT-udviklere til at tage sig af det tekniske, men udviklingen af KirCACS er foregået i samarbejde med kiropraktorer for kiropraktorer længe før den første version af systemet blev præsenteret for klinikkerne - og sådan vil det fortsætte med at være.
KirCACS’s brugere er og vil altid være en vigtig del af systemet. Vi lytter til vores brugere og lægger stor vægt på at inddrage dem og give dem indflydelse på, hvordan KirCACS skal se ud i fremtiden.
KirCACS-brugere bliver hørt og orienteret direkte om KirCACS’s udviklinger på brugergruppemøder, og vi nedsætter arbejdsudvalg bestående af KirCACS-klinikker til at arbejde med forskellige opgaver, når der er behov for det. Og så har vi et ticketsystem, hvor brugerne både kan få hjælp når de har behov for det og kan komme med gode ideer til forbedringer og ændringer i KirCACS.
Udviklingsorienteret
KirCACS lægger stor vægt på at følge udviklingen indenfor journalsystemer til branchen. Vi stræber efter hele tiden at tilbyde vores brugere det mest up-to-date journalsystem målrettet mod kiropraktorer for at optimere klinikernes hverdag i klinikken.
KirCACS følger også hele tiden udviklingen vedrørende gældende regler og love med hensyn til datasikkerhed, så vi altid tilbyder et journalsystem, der er udviklet i overensstemmelse med lovgivningen og vi supporterer alle offentlige standarder. Dermed er vores brugere hele tiden sikre på at overholde alle retningslinjer på området.
KirCACS har stor fokus på systematik og dataindsamling, og vi arbejder kontinuerligt på at udvikle så systematiske arbejdsgange som muligt, så vi hele tiden kan tilbyde brugerne et system, der er på højde med udviklingen.